Unakit Jaspis Worrystone
55,00 kr.
Denne smukke Unakit Jaspis worrystone er helt glat og med dens polerede overflade føles den fantastisk at røre ved. Dens unikke form, med en blid fordybning beregnet til du kan hvilke din tommelfinger i, gør den ideel til ro og velvære i hverdagen. Når stress eller uro banker på, kan du forsigtigt gnide stenen og mærke den beroligende energi brede sig både mentalt og fysisk.
Brug din Unakit Jaspis worrystone under meditation, mindfulness eller når du blot ønsker at genfinde jordforbindelsen i løbet af dagen. Den lille størrelse gør den praktisk og let at have med dig – i lommen, tasken eller på skrivebordet.
Stjernetegn
Chakra



Unakit jaspis er en rolig og jordnær krystal med sit karakteristiske farvespil af grøn epidot og rosa feldspat. Kombinationen af blød rosa og dybgrøn skaber et naturligt, næsten mosagtigt udtryk – som en påmindelse om forbindelsen mellem hjertet og jorden.
Det siges, at unakit jaspis støtter følelsesmæssig healing og hjælper med at give slip på gamle oplevelser, så du kan træde ind i nuet med blødhed og balance. Den omtales ofte som en sten for selvomsorg, ro og personlig vækst – især i perioder, hvor du arbejder med hjertet og fortiden.
Energetisk forbindes unakit jaspis med hjertechakraet og rodchakraet. Den skaber en bro mellem det følelsesmæssige og det fysiske og støtter dig i at stå stabilt, mens du giver plads til det, der rører sig indeni.
Unakit Jaspis er en blid og nærende støtte til hverdagen – en sten, der minder dig om, at healing sker i dit eget tempo, og at du godt må lande blødt undervejs.
Skorpionen (23. oktober - 21. november)
Er et vandtegn med intense følelser, stærk vilje og en naturlig dybde. Den søger sandhed, transformation og ægte forbindelser - og går sjældent den overfladiske vej. Skorpionen mærker mere, end den viser, og gemmer ofte sin sårbarhed bag en rolig og kontrolleret facade. Der er noget magnetisk over Skorpionens tilstedeværelse. De er modige, intuitive og ikke bange for mørket - hverken i sig selv eller andre. De har en evne til at se bag facader og navigere i det usagte. Når Skorpionen er i balance, udstråler den autenticitet og en kraftfuld ro. Men med deres dybde kommer også intensitet. Skorpionen kan have svært ved at give slip, være meget beskyttende eller holde fast i gamle sår. Nøglen er at lære at transformere - ikke kontrollere.
Fisken (19. februar - 20. marts)
Er et vandtegn og det sidste tegn i zodiakken - ofte forbundet med dyb intuition, følsomhed og en stærk spirituel bevidsthed. Fisken mærker verden på et dybt plan og bærer ofte både sine egne og andres følelser med sig. De har en naturlig evne til at drømme, skabe og forbinde sig til det usynlige. Fisken er empatisk, fantasifuld og fuld af medfølelse. De trives i det kreative, i stilheden og i det, der ikke nødvendigvis skal forklares. Deres store hjerte og dybe fornemmelse for andres behov gør dem til stærke støtter - men det er også vigtigt, at de husker at passe på sig selv. Udfordringen for Fisken er ofte at sætte grænser og blive i sig selv uden at miste retningen i andres energier. Når Fisken finder balancen mellem intuition og jordforbindelse, åbner der sig en verden af indsigter og dyb indre visdom.
Det tredje Øje
Tredje øje chakraet er det sjette chakra og sidder midt i panden, lige mellem øjenbrynene. Det forbindes med intuition, indsigt og indre visdom. Når dette chakra er i balance, styrkes din evne til at mærke, forstå og se tingene klart – både i dig selv og i verden omkring dig. Et åbent tredje øje hjælper dig med at navigere i livet med tillid og klarhed. Krystaller med en forbindelse til tredje øje chakraet siges at skulle kunne hjælpe til at støtte og aktivere dette center for indre viden. Tredje øje chakraet inviterer dig til at lytte til din intuition og se med hjertet – ikke kun med øjnene.
Hjerte
Hjertechakraet er det fjerde chakra og sidder midt i brystet. Det er forbundet med kærlighed, empati, medfølelse og evnen til at skabe dybe forbindelser – både til dig selv og andre. Når hjertechakraet er i balance, føler du dig åben, tryg og i harmoni med dine følelser. Krystaller, der nærer hjertet og fremmer følelsesmæssig healing, er ideelle til at arbejde med dette chakra. Krystaller med en kontakt til hjertechakraet, skulle eftersigende kunne hjælpe med at åbne hjertet blidt og skaber plads til kærlighed, tilgivelse og selvaccept. Du kan placere dem over hjertet under meditation, bære dem som smykke, eller have dem i dit hjem som påmindelse om at møde dig selv og andre med åbenhed. Hjertechakraet minder dig om, at ægte styrke starter med et åbent hjerte.
Rod
Rodchakraet er det første chakra og findes ved rygsøjlens begyndelse, nederst ved halebenet. Det handler om tryghed, stabilitet og følelsen af at høre til. Når Rodchakraet er i balance, føler du dig jordet, stærk og i kontakt med din krop og dine grundlæggende behov. Krystaller, der arbejder med grounding og indre ro, er særligt effektive her. Krystaller med en dyb forbindelse til rodchakraet, skal eftersigende kunne hjælpe dig med at stå fast, finde ro i dig selv og skabe balance i travle perioder. Brug dem i meditation, læg dem ved fødderne eller bær dem dagligt for at styrke forbindelsen til jorden og til din indre kerne. Rodchakraet minder dig om, at du er støttet – og at tryghed starter indefra.