Rå Chrysocolla

79,00 kr.109,00 kr.

Rå Chrysocolla er en smuk og fascinerende sten med naturlige farver i uimodståelige toner af turkis, azurblå og dybgrøn med små, rustikke antydninger af jordfarver. Denne sten skiller sig ud på grund af sin rå, uslebne overflade, der giver et autentisk og unikt præg.Med sit imponerende farvespil leder Rå Chrysocolla tankerne mod eksotiske landskaber og klare, tropiske vande. Den er perfekt som en elegant pyntegenstand på en reol, et skrivebord eller i vindueskarmen, hvor solens lys kan fremhæve dens flotte nuancer.

Chrysocolla forbindes med kommunikation, følelsesmæssig balance og indre styrke. Den siges at støtte ærlig selvudtryk og give ro i perioder med forandring eller følelsesmæssig uro. I sin rå form bevarer stenen sin oprindelige kraft og forbindelsen til naturens ro og visdom.

Stjernetegn
Tvillingen
https://soulcandy.dk/wp-content/uploads/2025/06/gemini.svg Icon
Jomfuen
https://soulcandy.dk/wp-content/uploads/2025/06/virgo.svg Icon
Skytten
https://soulcandy.dk/wp-content/uploads/2025/06/sagittarius.svg Icon
Chakra
Hals
https://soulcandy.dk/wp-content/uploads/2025/07/Vishudda-150x150.webp Icon
Hjerte
https://soulcandy.dk/wp-content/uploads/2025/06/anahata-150x150.webp Icon
Disse krystaller/sten sælges som uspeceficeret - hvilke betyder at krystallerne/stenen på billederne, er ikke den specefikke krystal/sten du køber.

Hver krystal/sten er et enestående naturprodukt, hvilket betyder at variationer i både størrelse og udseende kan opstå. Vi sørger omhyggeligt for at vælge hver enkelt stykke med omhu, og vi forsikrer dig om, at alle vores krystaller/sten er af finest mulig kvalitet. Mindre skrammer og ufuldkommenheder kan dog være til stede, som vidnesbyrd om deres naturlige oprindelse.

Chrysocolla (også kaldet Phoenix Pine) er en betagende krystal med dybe blå og grønne nuancer, der minder om havets ro og jordens livskraft. Dens mønstre og farvespil gør hver sten unik, og mange oplever en intuitiv forbindelse til dens rolige, feminine energi.

Det siges, at Chrysocolla kan fremme ærlig kommunikation, følelsesmæssig healing og indre styrke. Den omtales ofte som en krystal, der hjælper med at udtrykke sig klart – både med blidhed og kraft – og som støtter processen med at give slip på gamle mønstre og finde tilbage til sin egen sandhed.

Energetisk forbindes Chrysocolla med både halschakraet og hjertechakraet. Den bruges i energiarbejde som en støtte til at tale fra hjertet og skabe balance mellem det, vi føler, og det, vi siger. Mange arbejder med Chrysocolla i perioder, hvor de ønsker at styrke deres indre stemme og skabe mere ro i sind og relationer.

Chrysocolla værdsættes for sin blide, men kraftfulde energi og sit smukke farvespil. Den bruges ofte i meditation, refleksion eller bæres tæt på kroppen som en støtte til at finde fred, tale sin sandhed og stå stærkt i det, man mærker.

Tvillingen (21. maj - 20. juni)

Er et lufttegn og kendetegnet ved sin nysgerrighed, kommunikationsevne og livlige energi. Det er et tegn, der elsker forandring, nye input og at udforske verden gennem samtale, idéer og sociale forbindelser. Tvillinger er hurtige i både tanke og tale. De trives med variation og elsker at dykke ned i nye emner - ofte flere ad gangen. Deres energi er legende, skarp og til tider uforudsigelig, men aldrig kedelig. De har evnen til at se flere sider af en sag og skabe forbindelse mellem mennesker. Udfordringen for mange Tvillinger er at finde ro i det konstante skift og lære at være til stede i nuet. Når de finder balancen mellem deres mentale aktivitet og indre ro, kan de udtrykke sig klart, kreativt og autentisk.

Jomfuen (23. august - 22. september)

Er et jordtegn, kendt for sin sans for detaljer, sit analytiske sind og sin evne til at skabe orden i kaos. Der er en naturlig ro og struktur i Jomfruens energi, og den trives bedst, når der er klarhed, overblik og mening i det, der omgiver den. Jomfruen har en dyb indre drivkraft for at gøre tingene bedst muligt - både i sit arbejde og i sine relationer. De er hjælpsomme, betænksomme og ofte dem, andre vender sig mod for støtte og løsninger. Deres evne til at observere og forbedre gør dem til stærke problemløsere. Samtidig kan Jomfruen være sin egen hårdeste kritiker. Deres stræben efter perfektion kan nogle gange tage overhånd, og her er det vigtigt at give sig selv den samme omsorg og rummelighed, som de så gavmildt giver til andre.

Skytten (22. november - 21. december)

Er et ildtegn, styret af eventyrlyst, frihedstrang og en søgen efter mening. Det er et tegn, der elsker at udvide horisonter - både gennem oplevelser, viden og dybe samtaler. Skytten har en naturlig optimisme og en evne til at se muligheder, hvor andre ser begrænsninger. Der er noget smittende over Skyttens energi. De er ærlige, spontane og ofte på jagt efter det næste, der kan inspirere dem. De trives bedst, når de ikke føler sig bundet, og har brug for frihed til at tænke, rejse og udvikle sig i deres eget tempo. Samtidig kan Skytten til tider fremstå rastløs eller ufokuseret, og her handler det om at finde balance mellem nysgerrighed og forankring - og huske, at sand frihed også kan findes i nærvær.

Hals

Halschakraet er det femte chakra og sidder ved struben. Det er centrum for kommunikation, ærlighed og selvudtryk – både det, vi siger højt, og det, vi har brug for at få sagt. Når halschakraet er i balance, tør du udtrykke dig klart og ægte, uden frygt for at blive misforstået.
For at styrke halschakraet kan du arbejde med krystaller, der støtter åben og autentisk kommunikation. Krystaller med en spirituel forbindelse til halschakraet, siges at kunne hjælpe dig med at finde din stemme og tale din sandhed.
Brug dem i meditation, bær dem tæt på halsen som smykke, eller læg dem i dit rum, når du har brug for at styrke din kommunikation og selvtillid.

Halschakraet minder dig om, at din stemme har værdi – og fortjener at blive hørt.

Hjerte

Hjertechakraet er det fjerde chakra og sidder midt i brystet. Det er forbundet med kærlighed, empati, medfølelse og evnen til at skabe dybe forbindelser – både til dig selv og andre. Når hjertechakraet er i balance, føler du dig åben, tryg og i harmoni med dine følelser.
Krystaller, der nærer hjertet og fremmer følelsesmæssig healing, er ideelle til at arbejde med dette chakra. Krystaller med en kontakt til hjertechakraet, skulle eftersigende kunne hjælpe med at åbne hjertet blidt og skaber plads til kærlighed, tilgivelse og selvaccept.
Du kan placere dem over hjertet under meditation, bære dem som smykke, eller have dem i dit hjem som påmindelse om at møde dig selv og andre med åbenhed.

Hjertechakraet minder dig om, at ægte styrke starter med et åbent hjerte.