Mini Glas Flaske (3ml) m. Ild Kvarts
25,00 kr.
Opdag den charmerende verden af krystaller i miniatureformat med vores Mini Glas Flaske fyldt med ild kvarts chips. Denne elegante lille flaske på 3ml er omhyggeligt fyldt med håndvalgte, finpudset krystal chips, der glitrer og skinner – hvilket tilfører et strejf af magi og mystik til enhver samling eller dekorativt arrangement.
Disse små mini glas flasker er perfekte for dem, der er nysgerrige på krystallernes verden, og ønsker at starte deres spirituelle rejse.
Stjernetegn
Chakra


ldkvarts, også kendt som Fire Quartz eller Hematoid Kvarts, er en smuk krystal, hvor klar kvarts møder varme toner af rød, orange og brunrød – skabt af naturlige indeslutninger af jernoxid, typisk hematit. Det giver stenen et flammende og levende udtryk, som ofte forbindes med styrke, fokus og transformation.
Det siges, at Ildkvarts kan støtte i at samle sindet og skabe balance mellem tanke og handling. Den omtales ofte som en krystal, der kombinerer klarhed og energi – og nævnes som en mulig støtte, når man ønsker at opbygge indre styrke, selvtillid eller finde stabilitet midt i følelsesmæssig uro.
Energetisk forbindes Ildkvarts ofte med både rodchakraet og solar plexus. Den bliver i krystalarbejde brugt til grounding og viljestyrke og anses for at kunne styrke koncentration, beslutsomhed og det fysiske nærvær. Nogle vælger at arbejde med Ildkvarts i perioder, hvor de ønsker at give slip på stagnation og genfinde motivation og retning.
Ildkvarts værdsættes både for sit kraftfulde farvespil og den dynamiske energi, den siges at repræsentere. En krystal, der ofte bruges i refleksion, målrettet energiarbejde eller blot som et visuelt og energetisk anker i hverdagen.
Skytten (22. november - 21. december)
Er et ildtegn, styret af eventyrlyst, frihedstrang og en søgen efter mening. Det er et tegn, der elsker at udvide horisonter - både gennem oplevelser, viden og dybe samtaler. Skytten har en naturlig optimisme og en evne til at se muligheder, hvor andre ser begrænsninger. Der er noget smittende over Skyttens energi. De er ærlige, spontane og ofte på jagt efter det næste, der kan inspirere dem. De trives bedst, når de ikke føler sig bundet, og har brug for frihed til at tænke, rejse og udvikle sig i deres eget tempo. Samtidig kan Skytten til tider fremstå rastløs eller ufokuseret, og her handler det om at finde balance mellem nysgerrighed og forankring - og huske, at sand frihed også kan findes i nærvær.
Rod
Rodchakraet er det første chakra og findes ved rygsøjlens begyndelse, nederst ved halebenet. Det handler om tryghed, stabilitet og følelsen af at høre til. Når Rodchakraet er i balance, føler du dig jordet, stærk og i kontakt med din krop og dine grundlæggende behov. Krystaller, der arbejder med grounding og indre ro, er særligt effektive her. Krystaller med en dyb forbindelse til rodchakraet, skal eftersigende kunne hjælpe dig med at stå fast, finde ro i dig selv og skabe balance i travle perioder. Brug dem i meditation, læg dem ved fødderne eller bær dem dagligt for at styrke forbindelsen til jorden og til din indre kerne. Rodchakraet minder dig om, at du er støttet – og at tryghed starter indefra.
Solar Plexus
Solar Plexus chakraet er det tredje chakra og findes lige over navlen. Det er centrum for personlig styrke, vilje, selvtillid og handlekraft. Når dette chakra er i balance, står du stærkt i dig selv, sætter sunde grænser og har mod til at gå efter det, du ønsker. Krystaller, der styrker selvtillid og indre kraft, er ideelle til at arbejde med solar plexus. Krystaller med tilknytning til solar Plexus chakraet, siges at kunne booste din energi, skaber klarhed og hjælper dig med at tage lederskab i dit eget liv. Bær dem som støtte i hverdagen, brug dem i visualiseringer, eller placer dem over dit maveområde, når du har brug for at genfinde din styrke og retning. Solar Plexus minder dig om, at du allerede har alt, hvad du behøver – indeni.